|
|
![]() |
Velkommen til TimesMind.dk.
TimesMind.dk er en blog, der henvender sig til ledere og andre beslutningstagere, der interesserer sig for menneskers adfærd og personlige udvikling i et bredt ledelsesmæssigt perspektiv. Debatindlæg vil blive bragt med regelmæssige mellemrum - ofte inspireret af dagsaktuelle begivenheder eller samfundsaktuelle emner.
Det første indlæg handler om vores tanker og om hvad de gør ved os. Indlægget indleder med at stille spørgsmålet:
Betyder det noget hvordan vi tænker?
Søndag den 3. maj bragte Berlingske Business et indlæg af Irmas direktør Alfred Josefsen. Han kaldte indlægget for ”Sindets fitnesscenter”. Som så ofte før havde Alfred nogle interessante synspunkter omkring ledelse og ledere, men der var specielt ét citat, som fangede min interesse:
”Du bliver dine tanker”
Hermed mente han, at hvis vi overvejende er fyldt op af negative tanker, så vil vi udvikle en grundlæggende negativ adfærd. Og tilsvarende hvis vi har mange positive tanker, så vil det manifestere sig i en mere positiv adfærd. Det mindede mig om et andet citat fra samme skuffe af Henry Ford, stifteren af Ford Motor Company. Han er citeret for at have sagt, at
"hvad enten du tror at du kan, eller du tror at du ikke kan, så ender du med at få ret."
Personligt har jeg tit erfaret disse enkle sandheder. Men hvor mange af os forstår egentlig den fulde betydning af dem?
Hvis jeg oplever noget mindre behageligt, f.eks. en urimelig kritik fra en ophidset kollega, så føler jeg mig straks dårligere tilpas. Det samme sker, hvis jeg oplever noget godt; f.eks. anerkendelse for min indsats på jobbet. Så føler jeg mig straks bedre tilpas. Det vil derfor være naturligt at konkludere, at min følelsesmæssige tilstand er forårsaget af den oplevede begivenhed. At den ophidsede kollega er årsagen til min vrede og at anerkendelsen er årsagen til min glæde.
Men spørgsmålet er, om det nu også er en rigtig konklusion? Er det de ydre omstændigheder, der bestemmer, hvordan jeg har det? Eller er det i virkeligheden noget jeg selv har den fulde kontrol med? Sagt på en anden måde: Er det kollegaen, der gør mig vred, eller gør jeg mig selv vred?
Jeg er overbevist om, at vi selv skaber alle vores følelsesmæssige tilstande. Vi vælger selv, hvordan vi vil "ha det". Men de fleste er bare ikke klar over det, fordi valget foregår ubevidst. På samme måde som vores tanker skaber og påvirker vores adfærd, jf. Alfred Josefsen ovenfor, så bruger vi også vores tanker til at skabe vores følelsesmæssige tilstande. Og de har stor betydning for vores præstationsevne.
De ydre begivenheder er aldrig den direkte årsag til, at vi føler velbehag eller ubehag. De er kun den "trigger", der udløser/aktiverer vores tankeproces. Hvis jeg reagerer med vrede overfor en kollegas urimelige kritik, så er kollegaens kritik begivenheden, der udløser/aktiverer min indre tankeproces. Min følelse af vrede er resultatet af denne tankeproces, der blandt andet inkluderer min personlige evaluering af kritikken (som værende urimelig, uacceptabel, disrespektfuld etc.). På den måde skaber vi selv vores indre følelsesmæssige tilstande, og værktøjet er vores tanker.
Jeg vil gerne understrege, at det selvfølgelig er helt i orden at blive vred. Det er en ligeså legitim følelse som at være glad eller ked af det. Jeg påpeger bare, at hvis vi føler vrede, så er vreden en følelse, som vi selv har valgt at fremelske via vores tanker. Og det er en form for forståelse, der giver os nogle helt andre og langt mere spændende muligheder for at tage maksimal kontrol med vores livskvalitet og præstationsevne. Det hele foregår jo tilsyneladende inden i os selv.
Vejen fremad er at bringe en stadig større del af vores tænkning ind i vores bevidsthedsfelt. Øget opmærksomhed på egne tanker fører til en bedre forståelse af hvad tankerne gør ved os følelsesmæssigt. Og da bliver vi i stand til at spørge os selv i situationen: "Tjener det mig godt at føle sådan lige nu? Eller er der en anden følelse, der er mere hensigtsmæssig?" Og så kan vi pludselig træffe et bevidst valg om, hvordan vi ønsker at have det.
Alfred Josefsen skrev også, at ved "at blive mere bevidst om sine tankemønstre, tror jeg, at man skaber sit naturlige og autentiske ståsted som leder. Tænk hvis dette paradigme breddes ud i hele virksomheden." Jeg er helt på linie med Alfred Josefsen på dette punkt. Den gode nyhed er, at det er muligt at udvikle en større bevidsthed om egne tankemønstre. Men det kræver opmærksomhed, fokus og træning over en længere periode. Det kræver ”mental fitness” over nogle måneder, før de første mærkbare fremskridt viser sig. Værre og sværere er det ikke.
Og så skulle det glæde mig rigtigt meget om Alfred får ret i sin "spådom" om, at "den næste store "ledelsesbølge" vil cirkulere omkring meditation, mindfulness, karma og buddhist-inspireret filosofi i en tilpasset skandinavisk "light" udgave." Det opfatter jeg som Alfreds bud på morgendagens leder.
Du er meget velkommen til at dele dine egne erfaringer om dette emne med os andre ved at sende en kommentar.
Rigtig god fornøjelse og endnu engang velkommen til TimesMind.dk.
Claus Spangenberg
Executive coach

